LANDEJENDOM MED GODE UDBYGNINGER I LANDLIG IDYL

196 m² - Rolighed 2, 6818 Årre

QR Code
Beskrivelse

Adressen er sigende – Rolighed 2 gemmer på landlig idyl af bedste skuffe, og her finder både landsted og natur sammen i smuk forening – måske de perfekte rammer for jeres familie?

I har her at gøre med et super velholdt nedlagt landbrug med nyere tag og utroligt mange udbygninger i særklasse, som den pladskrævende hobby hurtigt kan passes ind i. Her er både værksteder, lade, garage og gildesal, og det er altså kun fantasien der sætter grænser for de mange kvadratmeters muligheder! Ejendommen er fra 1907 og står som et unikt hus med mange spændende detaljer. Særligt terrassen og den overdådige have trækker imponerede blikke til sig, og der er da også en parklignende stemning over den smukke grund, der med både plæne, hyggekroge og gamle træer fyldes med romantik. Huset varmes op med stokerfyr.

Selve hovedhuset er lækkert og indbydende uden nogen dikkedarer. I kan få lov til at folde jer ud på 196 veldisponerede kvadratmeter i halvandet plan, hvor der er tænkt meget over detaljerne og hyggen, som ikke på noget tidspunkt træder i baggrunden. Planløsningen kan prale af køkkenalrum og stue i ét, endnu to stuer, udestue, fire værelser og et badeværelse, og særligt førstesalen har højt til loftet og et misundelsesværdigt lysindfald. Der er lagt kærlighed i de løbende opdateringer, og særligt det formidable hjerterum, køkkenalrummet, giver virkelig anledning til familiehygge. Det lækre køkken er helt i tråd med de moderne tendenser, der pryder boligmagasinernes kulørte sider, og her kan familiens amatørkok både kokkerere over de sydende gryder alt imens samtalen holdes gående på tværs af rummet omkring børnenes spændende skoledag. Det er let nok at se sig selv kunne slappe af. Med så mange skønne stuer er der i hvert fald masser af mulighed for at smække benene op, og med en så skøn udestue I nyde godt af haven året rundt. Tre store og et mindre værelse udgør jeres og børnenes soverum, og skulle der være behov for mere, kan det let etableres. Derudover har I som rosinen i pølseenden et nydeligt badeværelse holdt i neutrale farver.

I befinder jer i naturskønne omgivelser, der ikke lader jer stresse mere end højst nødvendigt. Marker så langt øjet rækker er jeres naboer, der tilfører den magi, der hører til livet på landet. Når det er nødvendigt kan I bevæge jer til Fåborg, der ligger under 2 km fra hoveddøren, og ellers ligger Esbjerg ikke mere end en køretur fra jeres nye hjem.

Velkommen hjem!

Adresse Oplysninger
By : Årre
Postnr : 6818
Vejnavn : Rolighed
Husnr : 2
Longitude : E8° 45' 4.6''
Latitude : N55° 34' 36.2''
Landejendom Til salg
  • Sagsnummer : 2019-26
  • Kontantpris : 2.195.000 kr.
  • Udbetaling : 110.000 kr.
  • Ejerudgift : 2.678 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 8.770 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 7.815 kr.
  • Boligareal : 196 m2
  • Grundareal : 16997 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 6
  • Byggeår : 1907
  • Energimærke : D
Pris: 2.195.000 kr.
Dokumenter
Kontakt mægler