Dejlig villa med udsigt over åbne marker

77 m² - Møllevej 10, 6818 Årre

QR Code
Beskrivelse

Drømmer I om at flytte ud i den friske luft, hvor der er højt til himlen og natur, så langt øjet rækker? Så har I fundet hjem. I skal nemlig sætte kursen mod Fåborg – den lille, hyggelige landsby, som placerer sig i smørhullet mellem de større byer som Esbjerg, Varde, Grindsted og Bramming. Her er bylivet erstattet af åbne marklandskaber og landlig idyl, og I vil straks falde til i det imødekommende lokalsamfund.

I forlængelse af markerne ligger jeres nye hjem, og I bydes velkommen af den velholdte villa fra 1960, hvor den røde murstensfacade komplementeres af de hvide plastvinduer. I kan enten parkere bilen i indkørslen eller i den tilhørende carport, som desuden ligger i forbindelse med et værksted – her er altså perfekte betingelser for diverse gør-det-selv-projekter. Som prikken over i’et får I også lave udgifter.

Herefter træder I indenfor i boligen, som folder sig ud med 77 veludnyttede kvadratmeter – dertil kommer et praktisk kælderrum. Men oppe i stueplanet får I et bryggers, et fint flisebadeværelse, to værelser med indbyggede skabe samt et spisekøkken og en stue, som ligger i direkte forbindelse med hinanden. I køkkenet kan I indrette jer med en hyggelig spisekrog, hvor I kan nyde morgenkaffen i fred og ro eller dække op til en middag for to. Stuen derimod sørger for plads til gæster, og her kan I skabe mange gode minder med familie og venner.

Men når sommervejret for alvor gør sit indtog, kan I også rykke udenfor i den skønne have, hvor udelivet vil blomstre i takt med træer og buske. I kan sætte jer til rette på den solrige fliseterrasse, hvor scenen er sat for sommerdage med grill og godt selskab. Herfra kan I nyde udsigt til de flotte trækroner og de grønne marker.

Kort fortalt, her er tale om et dejligt hjem i naturskønne omgivelser – et oplagt køb for både singlen og førstegangskøberne.

Adresse Oplysninger
By : Årre
Postnr : 6818
Vejnavn : Møllevej
Husnr : 10
Longitude : E8° 44' 37''
Latitude : N55° 35' 7.4''
Villa Til salg
  • Sagsnummer : 2019-9
  • Kontantpris : 445.000 kr.
  • Udbetaling : 25.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.343 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 1.934 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 1.658 kr.
  • Boligareal : 77 m2
  • Grundareal : 960 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 3
  • Byggeår : 1960
  • Kælderareal : 5 m2
  • Energimærke : E
Pris: 445.000 kr.
Dokumenter
Kontakt mægler