Fantastisk renoveret Kalmar-sommerhus ved Kvie Sø

99 m² - Søknudevej 13, 6823 Ansager

QR Code
Beskrivelse

Fantastisk renoveret Kalmar-sommerhus ved Kvie Sø – til fritids- eller helårsbrug

I 1976 blev Kvie Sø beriget med dette smukke Kalmar-hus af bedste kvalitet, som stadig holder hundrede procent den dag i dag. De mangeårige håndværksmæssige traditioner skinner tydeligt igennem; her får man et solidt refugium i en klasse for sig klos op ad naturen.

Og det er ikke alt. For gennem de sidste ti år har sælger løftet ejendommen til et helt nyt niveau ved at udbygge og renovere det oprindelige hus. Der er bl.a. kommet nyt tag og ekstra isolering til, og sælger har selv benyttet fritidshuset som helårsbolig i en årrække, hvilket har været en stor succes. Tænk sig bare at kunne bo midt i dette smukke naturlandskabet hele året rundt!

Ja, hvad end man ser sit snit til at flytte ind alle årets dage eller blot komme på visit i ny og næ for at trække hverdagsstikket lidt ud og få slappet af i de skønne omgivelser, er huset her på Søknudevej 13 helt ideelt. Lyst og indbydende møder her varme, synligt træværk og ild i Pille brændeovnen – velkommen til!

Det hyggelige hus slår sine folder på en stor grund á 1.026 kvadratmeter, som er anlagt med en dejlig, græsgrøn have, en god terrasse klar til grillmad og vin samt en rigtig stor indkørsel med masser af plads til, at gæster kan parkere inde på grunden. Haven er yderst nem at passe og kræver i sin nuværende stand kun en tur med græsslåmaskinen i ny og næ. For enden af haven grænser grunden op til de høje, smukke trækroner, som for alvor tillader jer at følge med i de fire forskellige årstider. Til huset hører selvfølgelig også en rigtig god garage samt et tilhørende isoleret værksted på 14 kvadratmeter, hvor man kan slippe kreativiteten løs og finde sin indre handymand frem.

Det fine Kalmar-hus er som nævnt blevet udbygget og har dermed fået tilføjet en række nye dimensioner til. Den første tilbygning oplever man allerede i begyndelsen, efter man er trådt ind i den rummelige entré. Her finder man nemlig en attraktiv tilbygning bestående af et attraktivt soveværelse, som er rigtig stort i sommerhussammenhæng, plus et lækkert nyt badeværelse med brusemiljø.

Derudover rummer huset yderligere to fine værelser samt endnu et badeværelse, som står indrettet med vaskesøjle. For enden af gangen bevæger man sig ind i det store, åbne køkken-alrum og stuemiljø, der er kombineret side om side. Også her i stuen er der blevet udvidet med en isoleret tilbygning, som fører videre ud til en virkelig skøn havestue, som dog ikke er isoleret – men er helt perfekt tempereret i sommermånederne.

Her ved Kvie Sø kan man nyde feriestunder såvel som hverdagsmomenter i fulde drage. Gode vandreruter følger strækningen omkring søen, så man virkelig kan mærke naturens ro, og når vejret er godt, benyttes søen som den lokale badestrand midt inde i landet! Her er sandbund, lavvande og god vandkvalitet. Efter en dukkert kan børn lege på legepladsen, og hele familien kan forsøde tilværelsen med en pandekage fra det lokale Pandekagehus!

Adresse Oplysninger
By : Ansager
Postnr : 6823
Vejnavn : Søknudevej
Husnr : 13
Longitude : E8° 46' 22.3''
Latitude : N55° 43' 17.3''
Fritidsbolig Til salg
  • Sagsnummer : 2018-56
  • Kontantpris : 1.125.000 kr.
  • Udbetaling : 60.000 kr.
  • Ejerudgift : 1.383 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 5.119 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 4.301 kr.
  • Boligareal : 99 m2
  • Grundareal : 1026 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 5
  • Byggeår : 1976
Pris: 1.125.000 kr.
Dokumenter
Kontakt mægler